Krolf er for alle

Krolf er halvt Kroket og halvt Golf. Deraf det sjove navn. Og Krolf er fantastisk sjovt. Det er et spil, som kan spilles af alle uden forkundskaber.

Seneste nyt

Krolf Storådalen Holstebro

Krolf Storådalen Holstebro er en selvstændig forening med egne baner og eget klubhus, der ligger i samme område som Holstebro Golfklub på Frøjkvej 83 i den vestlige udkant af byen tæt ved Storådalen i et smukt område.

Klubben råder over 2 spændende og udfordrende, 12-hulsbaner.

Alle med lyst til at spille krolf, kan blive medlem af klubben.

Ønsker du at blive medlem kan du udfylde formularen på hjemmesiden.

Banerne kan lejes af virksomheder, foreninger og grupper som event i 2-3 timer.

Du kan spille, når du har tid og lyst

Klubben har to baner med 12 huller på hver og med forskellig sværhedsgrad. Begge baner er åbent hele året, når vejret tillader det. Som medlem af Krolf Storådalen Holstebro kan du spille, når du har tid og lyst og banerne er ledige.

Som medlem kan du gratis låne det udstyr, du har brug for til spillet. Det tager typisk en time til halvanden at gennemføre en bane.

Officielle spilledage

Officielle spilletidspunkter med baneværter er

tirsdage og torsdage fra 13.30 til ca. 15.00.

Der spilles bedst i hold af 3 eller 4 spillere. Holdinddelingen sker ved lodtrækning. I april, maj og juni samt august, september og oktober (dog ikke på helligdage), spilles der med baneværter.

Baneværterne hjælper nye spillere og foretager holdopdeling, registrerer scorekort ved konkurrencer mm.

Mange nyder “3. halvleg” under klubhusets tag med kaffe og kage.

Du skal blot møde op og medbringe dit gode humør. Til gengæld får du masser af frisk luft og et dejligt socialt samvær med andre ”Krolfere”.

Bliv medlem

I Krolf Storådalen Holstebro kan du prøvesspille gratis et par gange, hvis du vil prøve, om spillet er noget for dig, inden du melder dig ind i klubben.

Som medlem må du invitere børn eller børnebørn til at spille uden for de officielle spilletidspunkter, når banerne er ledige.

Prisen for et helt års medlemskab fra 1. januar til 31. december er 225 kr. inkl. lån af udstyr.

Du kan blive medlem ved at udfylde formularen.

Bane 1

Bane 2

Historie og Samarbejdspartnere

Kimen til Krolf i Holstebro, var et helt tilfældigt møde mellem et par seniorer fra Toftlund og et par seniorer fra Holstebro. Mødet fandt sted en juli-dag 2015 på Gendarmstien i nærheden af Gråsten. De næste par dage var det nogle spil på Lærkelunden Camping, som blev afgørende.

I de efterfølgende måneder blev idè til virkelighed i en aktivitetsgruppe i Holstebro Y`s Men s Club.

I 2016 blev Krolf Storådalen Holstebro stiftet som en selvstændig forening i tæt samarbejde med Holstebro Y`s Men`s Club, som i opstarten ikke bare var økonomisk garant, men også stillede frivillig arbejdskraft til rådighed ved etablering af baner m.m.

I vinterhalvåret 2015/2016 blev den første bane etableret, og blev indviet til det første spil i maj 2016.

I efteråret 2018 blev etableringen af bane 2 påbegyndt. Og igen med frivillige fra Holstebro Y`s Men`s Club.

Bane 2 blev indviet til sæsonopstarten marts 2019.

Etablering af eget klubhus i 2020.

Med økonomisk støtte fra lokale fonde og frivilling arbejdskraft fra medlemmerne og medlemmer af Holstebro Y`s Men`s Club.

Klubhuset blev indviet september 2020

 

Krolf Storådalen Holstebro samarbejder med:

Holstebro Y`s Men`s Club,

DGI-Vestjylland,

Holstebro Golfklub,

Dansk Krolf Union (DKU),

ÆldreSagen,

Holstebro Kommune

 

© 2024 Krolf Storådalen Holstebro

Website by Superego